Hvad kræves der?
Bestået Folkeskolens 9./10. klasse
Og enten studentereksamen, HTX eller Erhvervsuddannelsernes Grundforløb.
Hvis du har en studentereksamen med matematik på højeste niveau, kan du få godskrevet en del af lærlingetiden.
Grundfos’ lærlingeafdeling
I Grundfos' lærlingeafdeling lærer du de grundlæggende færdigheder inden for faget i en afdeling med andre lærlinge og med instruktører til at vejlede dig.
Praktisk uddannelse på Grundfos og teknisk skole
Du kommer til at arbejde med ny teknologi inden for faget, og du får ansvar for din egen uddannelse med faglige og personlige udfordringer.
Flekstid
Ligesom alle andre Grundfos-medarbejdere har lærlinge og elever flekstid. Det betyder at du selvstændigt kan tilrettelægge din arbejdstid, så længe du koordinerer det med din afdeling.
Nye venner
Grundfos beskæftiger i øjeblikket 130 lærlinge i Danmark, så du bliver en del af et stort fællesskab med mange andre unge. Du får adgang til vores eget fritidscenter, hvor du kan dyrke forskellige sportsgrene, samt et topmoderne fitnesscenter.
Vil du være med? Så søg efter ledige stillinger i Grundfos Jobbank.